Året der gik…
Ved
Mogens Holm, præsident 2005-2006:
Ved min tiltrædelsestale
for et år siden lancerede jeg mottoet: ”Kvalitet frem for kvantitet!”
og understregede, at det burde gælde for vores arbejds- såvel som for
vores klubliv, for vores mellemmenneskelige relationer, såvel som for den
mad vi putter i munden.
Jeg talte også om to
fundamentale begreber i Rotary, der går helt tilbage til Paul Harris,
nemlig diversiteten (som bl.a.
kommer til udtryk ved at vi tilstræber så bred og forskelligartet en
medlemskreds som muligt), dels rotationen (som jo kommer til udtryk ved at vi skifter ud på alle
poster hvert år og derved sikrer at viden og indflydelse fordeles jævnt på
alle medlemmer). Disse to begreber har vi haft fokus på i det forgange år
og derved har vi udvidet vores medlemskreds betydeligt - både kvalitativt
og kvantitativt.
Vi har taget rotarys etiske
normsæt - og vores egen opførsel - op til grundig overvejelse, vi har drøftet
humanitært arbejde, både lokalt og internationalt; og vi har fokuseret på
international forståelse, dyrket venskabelige forbindelser med adskillige
lande - og opgraderet vores ungdomsudvekslingsarbejde både longterm og
shortterm.
Vi har set på de store
linier, på principperne, vi har ageret meget udadtil og været
medansvarlige for en fantastisk vellykket og oplevelsesrig international -
for ikke at sige global - convention. Noget der ikke har fundet sted i 100
år, og næppe heller vil gøre det i de næste 100. Vi har realiseret og
markedsført klubben og Rotarys idealer bredere end nogensinde før.
Men samtidig
- og måske af den grund -
har vi fået klublivet til at blomstre. Og det er en vigtig detalje, for
uden et velfungerende klubliv i det daglige, så er der slet ikke basis for
høje idealer, storslåede ideer, for humanitært arbejde, eller for
international forståelse
Hvad er det da vi har
foretaget os? Lad mig blot nævne lidt af det:
Vi startede rotaryåret med
en morgencykeltur hvor vi cyklede med klubudvalget en skøn og årle morgen
til Høje-Taastrup, hvor Einar
Kirkegaard kendte en mand der kunne fortælle de mest fantastiske
historier. Og vi sluttede i sidste uge med en aftencykeltur til Hakkemosen
også med et foredrag særdeles kompetent og effektivt arrangeret af Michael
Vestergård. Der er enkelte, der synes at det sørme er svært med sådan
nogle cykelmøder, men læg her mærke til at en af de mest aktive ved mødet
i Hakkemosen var Børge Romme. Børge
har været medlem af klubben i over 30 år, så kom ikke og sig at nogle af
os andre er for gamle til at være en fysisk aktiv og cyklende klub.
Men allerførst holdt vi
naturligvis havemøde i strålende sol, hvor vi i øvrigt optog Steen
Moesgård som straks brillerede med at vinde præsidentens første quiz.
Havemødet var lagt i hænderne på festudvalget med blandt andre Bent
Ring Andersen, som dog heldigvis overlod madlavningen til Yvonne.
Ugen efter besøgte vi
museet Kroppedal, hvor vi konstaterede at der stadig er forskel på
medlemmerne af Taastrup Rotaryklub - og så de øvrige oldtidslevningerne
fra Vestegnen.
Så så vi på moderne
landbrug på Dybkjærgård, det var starten på en ny slags møder hvor ét
og samme tema belyses på forskellig vis over flere møder. Leif
Birkmose, der er fungerende formand for Erhvervs
og virketjenesten, var primus motor. Et af møderne foregik på et
slagteri. Det var den altid kompetente Ronald
Christiansen der vikarierede på ugebrevet, og han skrev ganske som
Kenneth ville have gjort det: I skulle have været der!”. Et tredje af møderne
var kl. 6.30 om morgenen hvor kunne vi træffes på fisketorvet med en varm
fiskefrikadelle i hånden. Det var endnu et uforglemmeligt møde.
Men inden alt dette havde
vi budget og regnskabsmødet, hvor økonomien blev lagt fast, og hvor Torben
Rasmussen, som medlem af Conventionudvalget,
bl.a berettede om sit fornemme initiativ med en indbringende bod på kræmmermarked.
Endnu engang en god solid individuel indsats af den slags uden hvilken
klubben ikke kan fungere!
Vi fik besøg af de to
tidligere chartermedlemmer Kenneth
Garner og Niels Hougård Andreasen
som fortalte hvordan det havde været at stifte klubben for snart 50 års
siden. Siden hen er Niels afgået ved døden, og det giver anledning til at
stoppe op og mindes ham, som altså var en af de utallige af vores forgængere
som gjorde denne klub mulig. For Nielses vedkommende altså helt tilbage i
1961.
Dernæst spillede vi rigtig
med lillebrorklubben fra Høje-Taastrup og da de var mødt så få, at vi måtte
stille folk til rådighed for deres hold, så vandt de naturligvis. Samtidig
fik vi at vide at Ole Mathiesen
netop havde overtaget Danmarksmesterskabet i Rotarygolf fra Mogens
Duch. Men når bare det bliver i klubben!
Apropos sport, så har vi
jo tidligere været bag kulisserne i Brøndby FC og det fulgte vi op på med
en fodboldkamp mellem Brøndby og FCK, hvor klubbens medlemmer sad på lægterne
og heppede. Se dét var et udemøde.
Det var især Kenneth Daugaard og Søren
Bock, samt landets to største banker, der gjorde den oplevelse mulig.
Og kort tid senere fik vi såmænd
besøg af vores CICO eller om man
vil kommunikationsofficer, Henrik
Knaack, det er så sjælden en begivenhed, at vi i den anledning havde
henlagt mødet til Taastrup Teater. Både guvernøren
og et par hundrede andre rotarianere kom da også forbi! I øvrigt et af de
(flere) arrangementer, der affødte god og fyldig omtale i pressen takket være
PRudvalget ved formand Kim Rasmussen.
Også operasanger Jens
Chr. Wandt kom forbi, det var hverken første eller sidste gang, og
underviste os i sang ugen før vi gik til på teatret til Promenadekoncert
med Kurt Ravn og Louise Fribo, en
ny tradition og samtidig af de lejligheder hvor mange af vores smukke og stærke partnere var gæster. Og I er altid
velkomne!
Vi indførte kulørt
onsdag som en ny tradition i klubben, hvor vi mødes over en drink og får
bedre mulighed for at hilsen på hinanden, end vi har ved de sædvanlige møder.
Ved disse møder foretager vi også en rituel vejning af klubbens medlemmer.
Det er egentlig noget vores naboklub har fundet på, og hvad vi skal bruge
resultatet til, det ved vi endnu ikke. Mogens
Duch Andersen har uselvisk tilbudt sig som veje-mester, og han bestrider
jobbet perfekt.
En af disse kulørte
onsdage stod i ungdomsudvekslingen tegn. Vores tidligere udvekslingselev Jakob
kom forbi og fortalte om Australien. Vi sendte ham ud som en stor dreng og
han kom hjem som en ung mand. Klog, vidende, behersket og velformuleret. Vi
blev mindet om hvor fantastisk en ting udveksling kan være. Dagmar,
vores næste udvekslingselev. kom også forbi. Men ikke nok med det. Den ældre
Jakobsen, altså Jakobs far Erik
Jakobsen fortalte hvordan det var at være værtsfamilie. Og Per Boris Hansen fortalte om en helt aktuel hændelse med klubbens
udvekslingselev fra 1972. På den måde var også han med til at minde os om
vores lange historie og de mange mennesker der udgør den. Deriblandt ikke
mindst Ungdomsudvalget.
Ugen efter var det vi nær
glemte Kim Rasmussen i Middelfart ovre på Fyn. Som undskyldning for denne
uhyrlighed skal det siges, at vi havde arrangeret en bowlingmatch mod Husum
RC, og stik mod planerne gik hen og vandt den, om end med en ganske lille og
ubetydelig margin. Vi var selvfølgelig dybt ulykkelige og skyndte os ud i
bussen for at køre hjem. Først da vi var kommet godt af sted og busmester
Ravnborg havde fået fyret op under gryder og pander bag i bussen og var
begyndt at servere rødt kød, gik et op for os, at den fungerende
klubmester manglede. Onde tunger vil vide, at det først var, da vi blev tørstige,
at vi opdagede, at klubmesteren manglede, men det er slet ikke rigtigt.
Efter nogen debatteren, besluttede vi os i hvert fald for at vende om (der
er jo også familien og det ufødte barn at tænke på) og heldigvis fandt
vi Kim igen, næsten helt uskadt.
Ved det følgende møde
hade vi en mødeprocent på 83%, enten fordi emnet var udflytning af danske
jobs til lavtlønsområder, eller fordi Boye
Hansen havde tre minutter. Jeg tror på det sidste. Ved denne lejlighed
præsenterede Torben et Rotary-flag fra Angelholm RC, om mindede os om at der er
gode muligheder for at udvikle et venskab med denne klub.
Sammen med Høje Taastrup
RC havde vi arrangeret et særligt valgmøde hvor byrådspolitikerne falbød
deres varer. Og hvor bl.a. Benny
Kirkegaard var på banen med nogle skarpe spørgsmål til kandidaterne.
Det er ærlig talt temmelig luksuriøst og overordentlig privilegeret at
have sit helt eget valgmøde. Og man skulle være et skarn hvis man ikke værdsatte
det. Om der så blev flyttet stemmer den dag, det er selvfølgelig
tvivlsomt. En gang socialdemokrat altid socialdemokrat som man siger. Men
mere om det senere.
Klubben fødselsdag fandt
sted i Maribo, og hvad skal jeg sige? Vi spiste og drak og lo og morede os
vi festede og dansede og talte og optrådte og spadserede på sightseeing.
Også dér var Niels Elkjær den kompetente toastmaster, godt hjulpet af Festudvalget
med John Thuren i spidsen. Vi havde besøg af Søren fra Maribo RK og Eva fra IW og Preben fra HTRK -
og af et par som til forveksling lignede Jette
og Einer Kirkegaard, men som sang så godt, at vi forstod at det i
virkeligheden var Birthe Kjær og Jakob Hougaard.
Svend Rask var hjemme fra
Kina og hans Anette holdt tale på
kinesisk. Og senere hen begyndt også mange af klubbens medlemmer at tale
noget der lød som kinesisk.
Nu havde vi lært Robbin
Due så godt at kende at vi gerne ville have ham som medlem, og det
skulle være straks. Jørgen
Vestergaard proponerede, og det er jo ikke først gang. Jørgen
fortjener en helt særlig anerkendelse for sit arbejde med at knytte de
kontakter der sikrer nye medlemmer. Det
er ganske enkelt fremragende. Jeg
kunne i samme åndedrag nævne Ole
Rasch og Erik Jakobsen som gode proponenter, samt ikke mindst Knud
Sommer, der som ansvarlig for klassifikation
har haft nok at se til i år.
Den dag nedsatte vi det nye
evalueringsudvalg, som er for og med nye medlemmer, ogs som derfor nu fik Robbin
Due som nyt medlem. Det udvalg skifter medlemmer i akt med at nye kommer
til og vi har siden haft megen glæde af det under Susanne Damvigs formandskab. Blandt andet er der udkommet en grønspættebog,
og den er værd at studere, meget af hvad der står i den er faktisk
rigtigt.
I november gav Kim
Rasmussen lagkage fordi nu var han så omsider blevet far. Svend
Pedersen og Torben Rasmussen besøgte Alanya RC i Tyrkiet. Og formanden for Conventionudvalget,
Lene
Stevnsborg beskrev de mange opgaver vi som klub stod over for at skulle
løse i forbindelse med den kommende store Convention, hvor man forventede
35.000 deltagere. Der kom som bekendt ikke helt så mange. Men opgaverne var
lige store af den grund. Og vi deltog i convention i stort tal og vi løste
opgaverne i fejende flot stil. Igen med god hjælp fra fru og sommetider hr.
Stevnsborg.
Pludselig var det december
og julen nærmede sig. Det tog vi konsekvensen af med den traditionsrige og
meget stemningsfulde julegudstjeneste, som trak rigtig mange deltagere,
blandt se optrædende var Stig Dan
Nielsen, som vi på det tidspunkt netop havde optaget som medlem, og som
altså straks faldt så godt til klubben, at han turde gå på prædikestolen
og fremføre Juleevangeliet. Spørgsmålet er nu: Hvem mon er det nyeste
medlem, når vi når frem til den næste julegudtjeneste?
Julegudstjenesten udbyggede
vi på afgørende vis ved at genoplive den gode gammeldags juletræsfest. Vi
har nu mange børn om ikke i så
dog omkring medlemskredsen (og som I kan se på Tine Duch endnu et på
vej) så det var vil heller ikke fremover være svært at samle både børn
og voksne, så måske er juletræsfesten kommet tilbage for at blive.
Klubbens tidligere og også lige pt. fungerende counsellor Jens Fischer fik ved den lejlighed en særdeles velfortjent Poul
Harris nål.
Måske blev
der flyttet stemmer ved rotaryvalgmødet, for en ny koalition overtog byrådet
og vi fik en ny borgmester, Michael
Ziegler. Og mens han endnu var kommende
skyndte vi os at få besøg af ham. Det var så kalenderårets sidste møde,
hvor vi også optog Kristian Kjær,
som vi på det tidspunkt havde vi haft besøg af
4 gange, og de tre af dem havde han vundet lotteriet, så vi skyndte os
at optage ham som medlem.
Straks efter nytår fik vi
champagne fordi John Thuren havde
solgt noget til svenskerne (hvad det var det forstod vi aldrig helt, men det
var åbenbart stort og dyrt og kompliceret). Og Jørgen
Vestergård havde solgt hotellet til nogle islændinge, hvilket vist også
var både stort og dyrt og kompliceret. Som ansvarlig bestyrelse gik vi
naturligvis straks i forhandlinger med de nye ejere og bestilte mere grøn
salat til møderne. Men det blev alligevel for meget for Vestergård, som
skyndte sig at købe hotellet tilbage.
Vi gik i fakkeltog til nytårskoncert
på teatret, hvor vi mødte det øvrige Høje-Taastrup og hvor Kim
Sjøgren og Copenhagen Philharmonics bjergtog os alle sammen. Det var
festligt og fornøjeligt, og er noget vi meget nødigt vil undvære.
Kim
Rasmussen og Lars Buus holdt
hver især et meget flot og interessant egoforedrag, sidstnævnte lige inden
han forlod klubben, men så det nåede vi at få med. Også Niels
Bredkjær har trukket sig, og sådan må det jo være. En vis fornyelse
må der til. Endelig så er Wolfgang
Bley blevet overflyttet til Skagen RC, så i årets løb blev vi tre færre.
Men samtidig 7 flere, så det går den helt rigtige vej.
Vi var for andet år i træk
på besøg hos Baes og Duch hvor vi fik
fremragende mad og fik taget endnu bedre fotos end forrige år. Jeg tror vi
kan få os en ny og god tradition hér, hvis vi forstår at værdsætte den
store indsats som Marie-Louise og
Tine udfører – både i denne
og mange andre sammenhæng.
På 4 forskellige møder
fordelt over et helt år har vi drøftet (og tegnet) layout, indhold, målgruppe
og sprog til conventionavisen. Vi
siddet omkring små borde og udviklet, disponeret og redigeret sammen, og
kan vel tillade os at kalde det et rigtig godt klubprojekt. Som stille og
roligt tog form og endte som en bemærkelsesværdig se- og læseværdig avis
på 24 sider. En fornem profilering af både klubben, lokalt og rotary
international, globalt. Nå ja, og økonomisk har vi med denne avis skaffet
ca. 18500,- til Rotary Foundation. Tak til alle der har bidraget med ideer
og annoncer skrevet bl.a Karsten
Petersen og Benny Kierkegaard,
samt til Kim Rasmussen der har
samlet trådene og forhandlet med avisen.
Vi afholdt i år to commandoraids,
hvor vi bl.a. havde folk i bl.a Solrød, Greve og Køge. Referaterne
blev aflagt ugen efter, prompte og indholdsrige, og de mindede os om, at vi
har et særdeles godt klubliv, men at det naturligvis altid kan blive bedre.
Et af referaterne fandt sted i Danske Banks flotte lokaler, hvor vi afholdt
salon med klassisk guitarmusik. Noget der nok var en gentagelse værd.
Kaminmøder
har vi også haft i år. Hele 2 stks. Hvor vi har drøftet om rotarianere
har særlig etik, vi har drøftet firepunktsprøven, ungdomsudvekslingen og
prioriteringen af det humanitære arbejde. Alt i alt har vi i årets løb
afklaret os godt i forhold til Rotarys idealer. Det var gode drøftelser.
Referaterne fra begge møder blev aflagt allerede ugen efter, de var meget
grundige og givende, og når de bliver glemt, så er tiden inde til på ny
at rejse debatten.
Vi har haft mængder af spændende
foredrag fx med en ægte integrationsminister, nemlig Rikke
Hvilshøj, som det var noget ganske andet at møde live end på tv. Og
med den ægte viceadmiral Knud Borch om
Danmark som søfartsnation. Dét var de dygtige folk fra International
Tjeneste der arrangerede det møde og samme tjeneste stod også bag mødet
med forskningschef Birgitte Borch
om Zoonose.
Vi har hørt kommunens daværende
tekniske direktør Jakob Nordby
tale om offentlig ledelse. Og den 8 marts på kvindernes internationale
kampdag havde vi indforskrevet den kampklar kvinde Suzanne
Dee til at fortælle om kreativitet. Vi har hørt Gerd
Høffler tale om forsikringsmægling. Og tekstforfatteren Peter Haystrup om reklame. Journalisten Tom Vilmer Påmand om, ja, tja,
lidt af hvert, bl.a. Muhammedtegninger. Og designeren Ragnar
Johansen talte om - og fremviste - smukke, dyre og originale smykker. Og
endelig så har vores kommende udvekslingselev Dagmar
fortalt om, hvor hun skal hen, og hvad hun tænker i den forbindelse.
Så holdt vi en pause med
foredrag for at optage Tahir Ahmad,
og allerede på optagelsesdagen brændte Tahir i gennem som én fremragende
rotarianer med helt personlige kvalifikationer. Og det er jo rigtig godt,
fordi med optagelsen af Tahir slog vi fast, at man ikke behøver være af
gammel dansk slægt for at være rotarianer i dagens Danmark.
Alle medlemmer var også
involveret og kom til orde, da vi gennemførte også en grundig SWOT-analyse
af klubben, som Knud Sommer har opsummeret, og som er overdraget Peter
Ravnborgs bestyrelse at arbejde videre med.
Men der er skete mange
andre ting i foråret: Ole Mathiesen
blev PH-fellow for sit flotte arbejde med ungdomsudveksling. Og Ole
Rasch er fyldt 75 det var vist den 28. april eller også var det maj
eller måske marts?
Nå, men Husum RK kom på
besøg og der skete mange ting i den anledning. Vi gik tur på Vestvolden,
og fandt ud af at Ronald er så god til tysk at han -
stort set - altid oversætter det vi siger korrekt. Men læg mærke til, at
vi fandt også ud at man slet ikke behøver at kunne tysk for at værdsætte
møderne med HUSUMerne. Mange af dem taler engelsk, nogle af dem taler
dansk, og alle taler de tegnsprog. Vi fik en forrygende rundvisning i
Folketinget, vi spiste og drak og talte og festede - og endte så ude hos Knud
og Pia (som fortjener en platte for den fine indsats). Tak til Klubtjenesten
som udover Michael Vestegård også
tæller Leif Damvig, Einer
Kierkegaaard og Jørgen Ulriksen.
Samfundstjenesten
slog til med endnu et fremragende udemøde på Frederiksberg Slot, hvor vi
endte under stor hygge i de små haver. Og Samfundstjenesten det er i denne
sammenhæng Hans Johansen, der i
årets løb har overtaget hvervet som formand.
Vi var som nævnt mange der
tog til convention i Bella Centret, det var et årets projekter, og vi synes
at det lykkedes. Vi fik også convention-besøg her i byen, vi startede i
den mørke kælder under teatret og endte i solskin med en uforglemmelig
picnic. Takket være
conventionudvalget. Det har vi aldrig prøvet før, men vi gjorde det
gerne igen.
Tiden er nu inde til
skiftedag, Nye personer, nye tanker, nye kræfter og ideer skal nu i clinch
med traditionerne, med rutinerne, med vanerne, med alt det gode og gamle.
Ikke for at udrydde det, men for at bringe ny næring til det. Det er jo dét,
der er meningen med rotationen og med diversiteten.
Det er forudsætningen for, at vi kan garantere innovation og fortsat kan sætte
kvalitet over kvantitet.
Gennemgangen af hvad
klubben foretog sig i rotaryåret 2005 – 2006, demonstrerer tydeligt ingen
kan gøre krav på at repræsentere rotary. Som præsident har jeg haft et mødeprocent
på tæt ved 150, fordi jeg kan tælle distriktsmøder, bestyrelsesmøder,
conventionmøder, præsidentmøder, ungdomsudvekslingsmøder og besøg i
andre klubber med. Alligevel ved jeg ikke alt om rotary, alligevel kan jeg
stor set ingenting alene. Rotary kan kun noget, når hvert enkelt medlem
udviser initiativ og går ind og løfter sin opgave. Sommetider er opgaven
stor, sommetider er den for stor, sommetider er den lille, sommetider er den bare et
telefonopkald eller et klap på skulderen. Men bliver den ikke løst, så går
det ikke.
Og skulle vi komme i tvivl
om, hvorvidt vi egentlig orker det. Om vi har tid og lyst, om der er en
mening med det. Så kan vi jo tænke på, at for snart 50 år siden da var
det Niels Hougaard Andreasen, der gjorde noget, måske var det bare en lille
ting for ham, men det var ikke desto mindre det, der gør det muligt for os
hér i dag at gøre noget, som om 50 år vil gøre det muligt for en -
endnu ufødt - rotarianer at gøre
- en lille god ting.
For alt det gode arbejde
skal der takkes. Tak til vennerne fra Husum,
Alanya, Ängelholm og ikke
mindst Høje Taastrup Rotary og Innerwheel for venskabet. Tak til vore værter
fra hotellet, og til Elkjær der holder styr på os. Og alle dem der tog
imod os på årets udemøder. Tak til dem, der skrev sangene og tak til dem,
der sang med. Tak til udvalgene, ikke mindst til formænd og næstformænd.
Tak til bestyrelsen og til ægtefællerne der bakkede op.
|
